Hvad er en depression

Depression er en psykisk lidelse som er meget ubehagelig for den depressionsramte og dennes familie. Lidelsen kan nedsætte livskvaliteten væsentligt og være invaliderende for familielivet, lysten til at være sammen med andre og i forhold til arbejdslivet.

Aktiviteter og sociale relationer, der før gav livsglæde og energi bliver uendelig ligegyldige og tomme.
Depression forveksles ofte med dovenskab, svaghed eller manglende evne til at kunne tage sig sammen. Det er vigtigt at pointere, at depression er en psykisk lidelse, der fanger den depressionsramte i et dystert mentalt tomrum, som ikke levner mulighed for at træffe aktive valg.

Hvor hyppig er det?

• Ca. 3 % af befolkningen har depression på en given tid og et givent tidspunkt
• Mindst 25 % af kvinder og 15 % af mænd får i løbet af livet en depression, som kræver behandling
• Depression forekommer i alle aldre

Hvor udtalt er depressionsfølelsen?

• Hvor dybt stikker depressionen?
  • Det kommer bl.a. til udtryk gennem, hvor meget den depressive persons evne til at fungere er nedsat. Er der daglige opgaver og aktiviteter, man ikke orker at udføre?
• Er der medvirkende sociale faktorer?
  • Økonomi, arbejde, familie etc.
• Mange får kropslige gener uden, at det er kropslig sygdom

Ved hvilke tilstande kan depressionsfølelse opstå?

Tilstande som kan kræve behandling:

• Depressiv enkeltepisode
  • Ved lettere, moderate eller svære depressive episoder har man såkaldt sænket stemningsleje, nedsat energi og aktivitetsniveau. Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentration er nedsat. Man bliver træt, selv efter den mindste anstrengelse. Typisk bliver søvnen forstyrret, og appetitten mindsket. Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket. Selv ved en lettere depression har man ofte forestillinger om skyld og værdiløshed
  • Det sænkede stemningsleje forandrer sig kun lidt fra dag til dag. Det varierer ikke afhængig af omgivelserne og kan ledsages af symptomer fra kroppen. Man kan have tab af interesse og lystfølelse, vågne om morgenen flere timer tidligere end normalt, have depressive tanker som er værst om morgenen, udtalt træghed, uro, appetitløshed, vægttab og tab af sexlyst
  • Den første episode kan optræde i alle aldre fra barndom til alderdom. Den kan opstå akut eller snigende og kan vare fra nogle få uger til mange måneder
• Depressiv lidelse, tilbagevendende
  • Lidelse kendetegnet ved gentagne episoder med depression (se ovenfor) uden episoder med hævet stemningsleje og øget energi (mani) i sygehistorien.
  • Nogle mennesker kan udvikle episoder med løftet stemningsleje og overaktivitet (mani). Da anvender man betegnelsen manio-depressiv lidelse (bipolar affektiv lidelse)
• Fødselsdepression 
  • En depressionsepisode er en fødselsdepression, hvis den begynder mindre end fire uger efter en fødsel. Men risikoen er øget helt op til seks måneder efter fødsel
  • Tilstanden kan variere fra mindre gener til alvorlig depression. Tilstanden skal være tilstede det meste af dagen omtrent hver dag i to uger eller mere for at opfylde kravene til diagnosen
• Sygdomme i kroppen
  • F.eks. sukkersyge ( diabetes), for lavt stofskifte ( hypotyreose), kræft, blodmangel (anæmier), kronisk infektion
• Generaliseret angsttilstand
  • Angst, som er generel og vedvarende, men ikke begrænset til nogen bestemt situation eller omstændighed. Man siger, at angsten er “fritflydende”
  • De centrale symptomer veksler, men omfatter klager over vedvarende nervøsitet, skælven, muskelspændinger, sveden, træthed, hjertebanken, svimmelhed og ubehag i maveregionen. Personen udtrykker ofte frygt for, at han/hun selv eller en slægtning snart vil blive syg eller udsat for en ulykke
• Panikangst
  • Tilbagevendende anfald af alvorlig angst (panik). Angsten er ikke begrænset til bestemte situationer eller omstændigheder, og derfor uforudsigelig
  • Som ved andre angstlidelser er de centrale symptomer pludselig indsættende hjertebanken, brystsmerter, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og oplevelse af uvirkelighed. Man har også ofte en frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg
• Rusmisbrug
  • Overdreven brug af alkohol og medicin
  • Kan have startet for at dæmpe angst for social kontakt med andre
• Udløst af medicin
  • Steroider, betablokkere og p-piller kan give depressionslignende sygdomsbilleder

Tilstande som normalt ikke kræver behandling

• Sorg og stress
  • Er normale reaktioner, som skelnes fra depression ved at tristheden og tankerne godt kan afledes, hvorimod stemningslejet er nedsat ved depression med nedtrykthed og glædesløshed i alle situationer.  
  • Kan gå over i depression, hvis man ikke gradvist får det bedre

Sjældne årsager – Som kan kræve behandling

• Dystymi
  • Er kronisk sænket stemningsleje af flere års varighed. Forekomsten er ca. 1% til enhver tid i befolkningen
  • Symptomerne er ikke tilstrækkelig alvorlige eller langvarige, til at diagnosen lettere, moderat eller svær depressiv lidelse kan stilles

Hvad kan jeg selv gøre?

• Forsøg at leve et regelmæssigt liv. Spis sund kost og undgå overdreven brug af alkohol
• Dyrk passende motion evt. i form af løbetræning. Det kan mildne lettere depressive symptomer
• Inddrag dine nærmeste. Det er vigtigt, at dine nærmeste viser en støttende optimistisk holdning
• Kontakt PSYKOLOG-erne hvis du har en depressionsfølelse, som hæmmer de daglige aktiviteter, eller som har varet i længere tid
• Kontakt PSYKOLOG-erne med det samme hvis du har udtalte selvmordstanker eller ved uvirkelige forestillinger eller sanseoplevelser 

Kan det være depression?

Erkend at dine symptomer kan være tegn på depression. Forsøg at opretholde din hverdag ved at lægge et ugeskema med planlagte aktiviteter