Alle mennesker kommer ud for kriser og psykologiske traumer livet igennem. Hvordan vi reagerer afhænger af vores personlighed, tidligere erfaringer og sygdomme.
Tidligere troede man, at såkaldt kriseterapi (dvs. psykologisk debriefing) forebyggede posttraumatisk stress lidelse (PTSD) var nok.
I dag ved man, at det er meget vigtigt at tage individuelle hensyn i bearbejdning af krisen og det videre forløb.
Har man til gengæld udviklet egentligt Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) har bl.a. kognitiv terapi effekt. ​

Hvad er en krise?

Med krise forstås en sværere psykisk belastning, hvor ens tidligere livserfaring og mestringsevne ikke er tilstrækkelig til at håndtere situationen.
Det er almindeligt at dele kriserne op i livskriser og traumatiske kriser. Men reaktionerne har mange fælles træk. Hvor stor belastning der skal til for at udløse en krise er forskellig fra person til person. Det er undtagelsen, at man går gennem livet uden kriser. De fleste mennesker oplever en eller flere kriser livet igennem.

Kriseterapi/debriefing

Mange mener, at man ved kriser, ulykker og lignende altid efterfølgende har brug for psykologisk hjælp. Effekten af krisehjælp (såkaldt debriefing) er dog ikke dokumenteret i videnskabelige undersøgelser. I nogle undersøgelser kan man endda påvise en skadelig effekt af krisehjælp.

Forekomsten af posttraumatisk stresstilstand ( PTSD) var højere i gruppen af personer, der var udvalgt (randomiseret) til at modtage krisehjælp end i en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke modtog krisehjælp. Den umiddelbare patienttilfredshed ved krisehjælp er derimod veldokumenteret.
De fleste forskere er enige om, at man ved sværere kriser, f.eks. trafikuheld, væbnet overfald eller lignende har brug for almindelig medmenneskelig omsorg. Man har også behov for at få varetaget de umiddelbare behov, som f.eks. tryghed, varme, noget at drikke, en telefon, så man kan ringe til sine pårørende og så videre.

Obligatorisk krisehjælp, som man bruger det i Danmark, er derimod ikke nødvendig, og man er gået bort fra den i flere lande.

Det er således vigtigt, hvad enten den umiddelbare omsorg gives af kolleger, forbipasserende eller af professionelle eller psykologer, at den målrettes den enkelte persons behov og forudsætninger og ikke er skematiseret. Man kan ikke udelukke, at det at nogle personers vægrer sig mod at tale om det skete, faktisk kan beskytte dem mod at blive overvældet i den akutte situation.
Effekten af debriefing er altså tvivlsom. Der er derimod ingen tvivl om, at kognitiv terapi har effekt hos mennesker, der efterfølgende har udviklet symptomer på krisereaktionen, se nedenfor.

Livskriser
Kaldes også udviklingskriser. Det er reaktioner udløst af hændelser, som de fleste oplever i løbet af et liv.

Eksempler: Skilsmisse, at blive gift, få barn, flytte hjemmefra, børnene flytter hjemmefra. Egen sygdom, sygdom hos nærstående person, tab af nærtstående person gennem dødsfald eller lignende, gå af på pension, tab af arbejde, begynde i nyt job, stort økonomisk tab, tab af værdighed/anseelse

Traumatiske kriser
Dette er pludselige og uventede hændelser som truer liv og helbred.

Eksempler: Voldtægt, Vold, Ulykke, Mobning, Selvmord i nærmiljøet, eller hos personer man ser op til eller kender, Terroraktioner, Krig, Tortur (hos f.eks. flygtninge)

Krisereaktioner

Mennesker reagerer meget forskelligt, når de oplever en akut krise. Reaktionerne kan variere fra lette til meget stærke og evt. langvarige.

Tidligere mente man, at der fandtes et skematiseret forløb, som gik igen hos mange. Man delte derfor krisereaktionens forløb ind på nedenstående måde. Den gengives her, idet man dog skal være opmærksom på, at denne model aldrig er blevet videnskabeligt bevist.

Tværtimod viser flere undersøgelser, at mennesker reagerer meget forskelligt. Mennesker springer typisk ind og ud af de forskellige faser på en måde, som ikke nødvendigvis følger efter hinanden, således som modellen antager. Det betyder, at man nogen gange vender tilbage til tidligere faser eller springer faser over. Den skal derfor tages med en meget stort gran salt:

1. Chokfasen – varer fra sekunder til dage efter traumet

Præges af chok og benægtelse, Uvirkelighedsfølelse og Apati
Det kan være vanskeligt at nå ind til vedkommende med praktisk information i denne fase. Beskeder skal være enkle og tydelige, hvis de skal opfattes, fordi evnen til at fokusere er nedsat
– Ændret tidsoplevelse
– Kropslige stresssymptomer som sveden, kvalme, hjertebanken, rysten, mavesmerter etc.
– Forhøjet blodtryk

Er symptomerne (specielt de kropslige) meget voldsomme i chokfasen, er der undersøgelser, der tyder på at det at dæmpe disse f.eks. med beroligende medicin eller et såkaldt betablokkerende medikament kan forebygge senere udvikling af PTSD. I denne fase har personen først og fremmest brug for omsorg, kontakt og samtale, i det omfang han ønsker det. Nogle ønsker at sove eller være i fred – og det kan faktisk hjælpe dem til lettere at bearbejde det skete.

2. Reaktionsfasen – fra dage til uger

Man forsøger at finde en mening med det, som er sket. Frygt, angst og vrede er typiske reaktioner, Søvnforstyrrelser og mareridt, Tristhed, Hjælpeløshed.
Genoplevelse af hændelsen eller evt. tidligere kriser med fortvivlelse og gråd.
Forsvarsmekanismer sættes i værk. Man forsøger f.eks. at benægte eller fortrænge det, som er sket. Man vil også ofte lede efter placering af skyld
Oplever den ramte symptomer på stressreaktion: angst, søvnløshed, flashback osv. er et tilbud om kognitiv terapi vigtigt. Denne behandling er vist videnskabeligt at have god effekt og at forebygge udvikling af egentligt PTSD.

3. Reparations- og bearbejdningsfasen – uger til måneder

Her begynder man at forsone sig med det, som er sket. De stærkeste følelser knyttet til krisen aftager. Mindre grublen og efterhånden mere udadvendt aktivitet. Forsvarsmekanismer er ikke lige så fremtrædende. Igen er det vigtigt, at evt. symptomer fører til behandling, som ovenfor nævnt.

4. Nyorienteringsfasen

Her finder man igen overskud til at fortsætte sit vante liv, Gamle interesser genoptages, Man påtager sig nye udfordringer – “Livet går videre”

At komme sig over krisen

Mange bliver oprørte, når de får at vide, at det er vigtigt at “komme sig over det”. Hvordan kan man nogen sinde komme sig over en forfærdelig ulykke, eller det at miste nogen man holdt af? Mange får skyldfølelse ved tanken om ikke at skulle sørge længere. “Det mindste jeg kan gøre er at sørge”, tænker nogle.

Der findes kriser, som man aldrig kommer over, og det behøver heller ikke at være pointen. At bearbejde det skete er ikke det samme som at glemme. Pointen er, at livet uanset det skete, går videre. Man får det bedre i hverdagen, hvis man kan forliges med det, som er sket.
Nøglen til at komme til en sådan forsoning er for mange mennesker at tale om det, som er sket. Hvis man tier om krisen, bliver man måske aldrig færdig med at sørge. Det anbefales derfor at tale med venner eller pårørende om det skete. Måske kan samtale med en professionel, f.eks. psykolog, være en hjælp.
Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at behovet er meget forskelligt fra person til person. Der findes ikke én rigtig måde at bearbejde hændelsen på. Det er helt centralt at finde en balance mellem det at bearbejde hændelsen og det at gøre den til en urimelig stor del af ens videre liv.

Hvilke gener kan man få senere?

Kriseoplevelser kan forårsage eller udløse et bredt spektrum af psykiske gener og psykiatriske lidelser. Blandt personer, som oplever traumatiske kriser, er angstlidelser (f.eks. posttraumatisk stress PTSD) relativt hyppige. Mister man nogen, som står en nær, er der risiko for at udvikle en depression.

Sværhedsgraden af traumet og personens grad af sårbarhed er faktorer som afgør, om man reagerer med psykisk sygdom på en krise. Har man tidligere haft angst eller depression, er risikoen f.eks. større. Ved ekstreme traumer (f.eks. terrorhandlinger, tortur) vil mange mennesker rammes af psykiske gener i tiden derefter.

Hvis man får PTSD eller depression, er det vigtigt hurtigt at komme i behandling. Det skyldes, at disse to tilstande erfaringsmæssigt er sværere at behandle, jo længere de har stået på.
Nogle mennesker forsøger at dæmpe deres symptomer med alkoholmisbrug, hvilket vil forværre situationen yderligere. Vi står klar i “PSYKOLOG-erne”