Parforholdet er nok den sværeste relationelle udfordring, vi mennesker kan komme ud for.
Så snart endorfinerne har lagt sig efter den stormende forelskelse, bliver vi overmandet af en hverdag, hvor opmærksomhed og de anerkendende kys, er blevet udskiftet med magtkampe og mundhuggerier. Og helt slemt bliver det, hvis forholdet udvikler sig til en familie – så træder vores forskelligheder for alvor i karakter. Hvis der er noget, der kan teste et forhold, er det en lille ny med bleskift, nye forpligtelser og søvnmangel til følge.
Vi går ind i forholdet med hver vores bagage i form af opdragelse, erfaringer, tilknytningsmønstre, relationer og overlevelsesstrategier. Modsætninger tiltrækker som bekendt hinanden, og bagagen kan derfor være meget forskellig fra hinanden. Det er bagagen, vi hver især byder ind med i parforholdet, der danner grundlag for vores tilgang og handlemønstre.
Fortvivl ikke, i parforholdet kan vi også opnå en dyb følelse af samhørighed, og parforholdet giver os en fantastisk mulighed for at udvikle os som par og som individer. Vi mennesker er sociale væsener, som i de fleste tilfælde stræber efter at leve i et trygt og velfungerende parforhold. Det sker dog ikke af sig selv. Det kræver knofedt og en vilje til at sluge nogle kameler undervejs.
Et parforhold handler om at indgå kompromiser, om gensidig respekt og forståelse for hinandens situation samt om at være i besiddelse en god position tålmodighed. Et velfungerende parforhold skal dyrkes, vedligeholdes og prioriteres. Det kan vi arbejde hen imod igennem parterapi.
Hvordan foregår parterapi?
Vi tilbyder parterapi i PSYKOLOG-erne på adressen xxxx.
Det er jer som par, der er eksperter i jeres forhold. Parterapeuten fungere som vejleder og facilitator i processen, så der skabes en tryg ramme igennem forløbet. Der er i parterapien fokus på at genetablere forbindelsen mellem parterne og skabe en tryg og åben dialog.
Formålet med parterapien er skabe forståelse og respekt for hinanden som to individuelle personligheder som er gensidigt forbundne igennem jeres forholdet.
I parterapien arbejdes der med at opnå ny bevidsthed om og indsigt i hinandens forsvarsstrategier, blokeringer, frustrationer og længsler. Dette åbner op for nye og mere hensigtsmæssige kommunikations- og adfærdsmønstre i parforholdet.
Parterapi kan anvendes, når problemerne i forholdet er blevet så store, at man ikke selv kan finde en løsning, men det kan med fordel også anvendes forebyggende, så man kan lærer at navigere som par.
