Det gode lederskab kræver solid selverkendelse og evnen til kritisk at tage stilling til egne kompetencer.
Hvis du ønsker at skabe gode resultater og et godt arbejdsmiljø for dine ansatte, skal du løbende forholde dig til egne værdier, mål og adfærd.
Ethvert ledelsesudviklingsforløb – hvad enten det er på individ- eller gruppeniveau – sigter mod at forankre den enkelte i sin lederrolle. Som leder er det vigtigt at finde sin personlige ledelsesstil og ud fra den at lære at balancere i de mange ledelsesmæssige positioner.
Det er også uhyre vigtigt, at du forholder dig til, om du trives i din lederrolle. Gør du ikke det, er det en meget vanskelig opgave at skabe engagement og få dine medarbejdere til at trives. Det er bl.a. i en sådan situation, at lederudvikling kan gøre en forskel.
Fokus på relationer og kommunikation
Psykolog-erne har gode erfaringer med udviklingsforløb for ledere med fokus på relationer.
Vi lever i en omskiftelig verden med hyppige forandringer, og det skal en leder kunne rumme. Det kræver gode relationelle kompetencer og evnen til at kommunikere tydeligt.
Formår man som leder at skabe værdifulde, professionelle relationer til sine medarbejdere, og tør man investere sig selv i relationer og samarbejde, skaber man et godt grundlag for at løse den opgave, virksomheden er sat i verden for at løse.
Det kan vi i PSYKOLOG-erne hjælpe dig med at få på sporet.
