WHO forudsiger, at stress bliver en af de største sygdomsfaktorer i 2020.
Det stemmer overens med det billede, Psykolog-erne ser på de danske arbejdspladser, hvor 430.000 medarbejdere hver dag oplever symptomer på alvorlig stress.
Selvom der er et øget fokus på stressforebyggelse og håndtering, ser det ikke ud til, at kurven er endeligt knækket – formentlig fordi indsatserne er enkeltstående og ikke kommer hele vejen rundt om organisationen.
Stress koster hvert år det danske samfund 47 milliarder kroner og er skyld i 1,5 millioner ekstra sygefraværsdage, og derfor kan en aktiv forebyggende indsats virkelig betale sig for både virksomhed og medarbejdere.
Vi ved, at den afgørende faktor for at knække stress-kurven på arbejdspladsen er, at det er en fælles indsats, som involverer alle led i organisationen, lige fra det strategiske niveau til det operationelle. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde med både ledelse og medarbejdergrupper – både når det gælder forebyggelsen af stress og håndtering, når skaden er sket.
Målrettet indsats
Men ikke to virksomheder er ens, og hvad der virker det ene sted, virker ikke nødvendigvis det andet.
Med en sammensat række af specialiserede og målrettede indsatser fra vores stresspalette er det muligt at skræddersy en stressforebyggelses- og håndteringspakke, der tager højde for virksomhedskulturen, kerneopgaven og den aktuelle situation i den enkelte virksomhed.
Sammen kombinerer vi en stressforebyggelsespakke, der indeholder netop de ydelser, der er nødvendige i virksomheden for at klæde ledelse og AMO på til at forebygge og håndtere stress, og som sikrer gennemtænkte tilbud til medarbejdere, der bliver ramt af stress.
Psykolog-ernes ydelser består af en bred pallette, som involverer flere niveauer i organisationen og indeholder ydelser på både forebyggelse- og håndteringsniveau.
Ledelsens og kollegagruppens ansvar
Der er ingen nemme og hurtige løsninger. Det er en proces, der kræver et naturligt fokus på stress i det daglige, så den enkelte medarbejder har forudsætninger for også selv at tage et ansvar, og så kollegerne ved hvad de være opmærksomme på.
Ledelsen har naturligvis et særligt ansvar, når det kommer til stress og mistrivsel på arbejdspladsen, og bør gå foran med et godt eksempel på egen stresshåndtering. En leder skal vide, hvordan en stressramt medarbejder skal håndteres, og hvilke hensyn der skal tages.
Kollegagruppen har også et ansvar for at passe på og hjælpe hinanden. At løfte dette ansvar som gruppe og som kollega kræver ikke kun viden – det kræver også kendskab til konkrete handlinger.
Hvornår og hvordan tager man kontakt til en kollega, der er ramt af stress, og hvordan forsøger man at forebygge mistrivsel.
