Børns krisereaktioner kan være:

Angst for adskillelse, uselvstændig, humørsvingninger, Leg, problemer i skolen, tilbagetrukket, ensom, bekymringer, fysiske klager, søvnproblemer, fremmedgørelse.

Du skal søge hjælp, hvis dit barn igennem længere tid:  

• – Ikke vender tilbage til sit gamle jeg, men opfører sig atypisk.
• – Virker trist, fjern, uinteresseret i at lege, er tavst og svært at få til at smile
• – Har mange konflikter med forældre, lærere eller kammerater.
• – Opfører sig aggressivt og har voldsomme vredesudbrud.
• – Har svært ved at koncentrere sig i skolen.
• – Er ængsteligt og hæmmet.
• – Er alvorligt og bekymret.
• – Har mareridt og søvnproblemer.

 

Det er vigtigt at lytte til dine mavefornemmelser, hvis du føler dit barn mistrives – eller er fremmedgjort. PSYKOLOG-erne kan hjælpe dit barn videre.

Hjælp barnet gennem langsom tilvænning – børn, der bliver panisk angste for noget der minder dem om hændelsen, skal have hjælp til at overvinde angsten. Det gøres med små skridt ad gangen gennem langsomt tilvænning. Hav gerne barnet i hånden, når I langsomt nærmer jer ’det farlige’. Respekter barnets grænser, men lad vær med helt at undgå det, der fremkalder angst. Optræd roligt for at signalere over for barnet, at der ikke længere er fare på færde. Vore psykologer kan hjælpe dig med nogle velegnede øvelser og vi kan lukke dit barn op igen.