“PSYKOLOG-erne” yder psykologbistand, supervision og undervisning, vi sætter fokus på at udvikle dig som menneske, uanset om dine vanskeligheder er i relation til dit privatliv eller arbejdsliv. “Psykolog-erne” har erfarne og dygtige psykologer, hvis mission det er at yde terapi af højeste kvalitet.
Angst | Depression | Stress | Krise | Mindfulness | Parterapi
Vi ønsker:
-
At give dig effektive teknikker til at skabe balance og overskud i din hverdag.
-
At lære dig at udnytte egne ressourcer bedre og styrke din energi.
-
At skærpe din evne til at se ting i et nyt perspektiv.
-
At støtte dig i at genfinde kontakten til, hvem du er og hvad der er vigtigt for dig.
De væsentligst værdier for os er:
Faglighed
Vi ved, at vores faglige niveau har betydning for dig og derfor er vores faglighed i højsædet. Din sag vurderes fra alle vinkler og vores tilgang er altid strategisk med et langsigtet perspektiv.
Empati
Det er ikke let at have psykiske problemer. Vi ved, hvor svært det kan være at bevare overblikket og være rummelig. Vi ved også, hvor frustrerende dit møde med det offentlige system kan være.
Respekt
Du fortjener at blive behandlet med respekt.
Hos os bliver du hørt og taget alvorlig.
Ingen mennesker eller familier er ens.
Ingen har de samme udfordringer og behov.
Vores hjælp tager derfor udgangspunkt i dine behov.
Integritet
Vi har integritet – både i mødet med dig og i tilgangen til vores arbejde. Vi lægger en ære i at være ærlige, på en måde som tjener dig bedst.
Det er vigtigt for os, at vores samarbejde bygger på tryghed, tillid og åbenhed.
Arbejdsglæde
Professionel stolthed er afgørende for os, vores faglige og personlige arbejdsglæde er derfor i fokus.
Vi værdsætter en uhøjtidelig omgangstone – det er vigtigt for os, at du hos os altid møder mennesket bag medarbejderen.