Måske troede du, at du var sluppet af med angstfølelsen, kun for at opleve at den vender tilbage for alvor?

Uanset hvordan angsten plager dig, kan videnskaben hjælpe dig med at overvinde den én gang for alle.

Angst kan komme til udtryk som frygt, rastløshed og give udfordringer i skole og arbejdsliv. Personer med angst kan have søvnbesvær, bliver måske let irriterede og kan have svært ved at tale med andre. De kan føle, at de konstant bliver dømt, eller måske har de symptomer som stammen, øget svedafsondring, rødmen eller dårlig mave.

For nogle mennesker dukker angsten op helt ud af det blå som et panikanfald med korte, men meget intense angstanfald.  Det kan føles, som om man har fået et hjerteanfald eller er ved at blive sindssyg.

Medicin virker ofte ikke på langt sigt – brug PSYKOLOG-erne.

Men for andre er angsten til stede hele tiden, som generaliseret angst med en grundlæggende følelse af uro eller ængstelse, der fylder uforholdsmæssigt meget i bevidstheden.

Kort om angst:

• Angst er en invaliderende lidelse, og ofte virker den ordinerede medicin ikke på langt sigt.
• Angstramte er ofte deres egen værste fjende, og enkle teknikker kan hjælpe med at løsne op for negative tankemønstre.
• Her giver en forsker tilgængelige råd med på vejen.

 

Forskning viser, at angsten kan føre til depression, tidlig død og selvmord, hvis den ikke bliver behandlet.

Hvordan håndterer du problemer?

 

1. Råd – Gør det dårligt

Føles det, som om du slet ikke har kontrol over dit liv? Har du svært ved at træffe beslutninger – eller få sat gang i tingene?

En måde, du kan overvinde ubeslutsomheden eller komme i gang med et nyt projekt på, er ved at ‘gøre det dårligt’. Årsagen til, at det virker så godt, er, at det fremskynder beslutningsprocessen og tvinger dig til at skride til handling. 

Vi skal ikke nødvendigvis gøre det perfekt

Vi tror ofte at vi skal gøre noget ‘perfekt’, eller at vi skal vente på det ‘perfekte’ tidspunkt, men det fører til udskydelser, lange forsinkelser, og sommetider forhindrer det os endda i at gøre det overhovedet. Og det fører til stress – og angst.

Det vil ikke kun gøre det meget nemmere at begynde, men du vil også opdage, at du udfører opgaverne meget hurtigere end før. I de fleste tilfælde vil du også opdage, at du ikke gør det så dårligt endda – og selvom du gør, kan du jo altid finjustere det senere.

2. Råd – Tilgiv dig selv 

Og ‘vent med at bekymre dig’!

Er du kritisk over for dig selv og de fejl, du laver? Forestil dig, at du har en ven, der konstant kritiserer dig og påpeger alt, hvad der er galt med dig og dit liv. Det er netop den rolle, som personer, der lider af angst, ofte påtager sig over for sig selv. De gør det så tit, at de overhovedet ikke lægger mærke til det. De behandler slet ikke sig selv pænt.

Indse, at du instinktivt bebrejder dig selv, og slip så de negative tanker, og omdiriger opmærksomheden tilbage til, hvad det var, du var i gang med.

Udskyd bekymringen

‘Vent med at bekymre dig’ er endnu en effektiv strategi. Hvis et eller andet går galt, og du føler dig tvunget til at bekymre dig (fordi du tror, at du har gjort noget galt) – så vent – gør det ikke med det samme. Udsæt din bekymring. 

Du vil opdage, at du ikke opfatter situationen, der udløste den oprindelige angst, for at være så generende eller bekymrende, når du udsætter den og vender tilbage til den på et senere tidspunkt. Desuden går vores bekymringer ofte i opløsning meget hurtigt, hvis vi ikke ‘fodrer’ dem med energi.

3. Råd – Hjælp andre

Det er også værd at overveje hvor meget af din dag, du bruger på at tænke på andre. Hvis det er meget lidt – eller måske endda overhovedet ikke – så er du i højrisikozonen for dårligt mentalt helbred. Uanset hvor meget vi arbejder eller hvor mange ​​penge, vi tjener, er vi ikke i stand til at være rigtig glade, indtil vi ved, at andre har brug for os og er afhængige af vores produktivitet eller kærlighed.

Tilknytningen til andre mennesker har ofte vist sig at være den bedste buffer mod et skrantende mentalt helbred.

Dit liv er enestående og vigtigt, vi kan i PSYKOLOG-erne hjælpe dig videre

Olivia Remes modtager støtte fra NIHR. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark