Panikanfald
Panikanfald karakteriseres af en kombination af mentale, følelsesmæssige og fysiske symptomer.
Disse angreb begynder typisk med en følelse af frygt, nervøsitet og frygt.
Angstfølelse øges ofte i intensitet, da personen begynder at opleve somatiske fornemmelser som f.eks. Åndenød, hjertebanken, brystsmerter, overdreven svedtendens, prikken, ryster og endda kvalme.
Disse ubehagelige fysiske symptomer bliver ofte mødt af frygtelige tanker og følelser, som for eksempel at være bange for, at angrebet vil få en til at miste kontrollen, gå sindssyg, have en medicinsk nødsituation eller endda muligvis dø.
Under et panikanfald er det ikke ualmindeligt, at en person går gennem følelser af depersonalisering og derealisering, hvor personen føler sig løsrevet fra selvet og virkeligheden.
Panikangrebslidere har ofte ingen kontrol over, når deres symptomer vil ramme. For mennesker med panikforstyrrelse, kommer disse angreb pludselig op, uden nogen advarsel eller årsag. Dem med specifikke fobier må kun have panikanfald, når de udsættes for deres specifikke frygt, men disse frygtede stimuli er måske ikke altid lette at undgå.
I betragtning af at angreb kan forekomme på et hvilket som helst sted eller tidspunkt, kan forskellige mennesker forsøge at hoppe ind og hjælpe personen gennem panikangrebene.
Det er virkelig venligt for nogen at forsøge at hjælpe en person gennem disse udfordrende symptomer. Men velmenende venner, familie og endda komplette fremmede kan forsøge deres bedste for at hjælpe, kun for at sige den forkerte ting til den person, der har angrebet.
Hvad skal du ikke skal sige til nogen under et panikanfald
Rolig nu – slap af!
Hvis du bliver bedt om at slappe af, kan panikanfaldslideren føle det som om du har fuldstændig kontrol over deres symptomer.
Faktum er, at hvis en person, der går gennem et panikanfald, bare kunne “slappe af”, ville han/hun gøre det!
Du tror måske, at du hjælper med at omdirigere personen, der fortæller ham at du bare skal slappe af, men i virkeligheden kan det bare få ham til at være mere opmærksom og selvbevidst om sine symptomer.
I stedet for at være verbalt direktiv, skal du forsøge at få personen til at slappe af ved at bruge en af de mange strategier til at komme igennem et panikanfald.
For eksempel kan du forsøge at hjælpe med en afslapningsteknik som
– dyb vejrtrækning
– guidet billeddannelse eller
– progressiv muskelafslapning (PMR)
Ved at udnytte sådanne teknikker vil du være i stand til at omdirigere personen, samtidig med at de føler sig trygge og forstået.
Du har intet at være nervøs for
Det er meget sandsynligt at panikanfaldslideren er klar over, at der ikke er noget at være bange for.
Når man går igennem et panikanfald, udløses en persons fly-eller-kamp stress respons, hvilket sætter personens tanker og krop i en forberedende situation på en faktisk eller opfattet trussel.
Selv om personen ikke har nogen reel fare, kan personen stadig ikke stoppe angrebet fra at køre sin kurs.
