Kan du psykisk førstehjælp?
Hvordan møder du bedst en kollega eller ven med angst, depression eller stress?
Sådan yder du “psykisk førstehjælp”
Hvis en kollega eller veninde forstuver en ankel eller har en slem, vedvarende hoste, vil du sikkert ikke tøve med at hjælpe eller foreslå hende at gå til læge. Men hvad hvis den samme kollega i stedet viser tegn på depression? Eller pludselig får et angstanfald? Så er det måske ikke så nemt at hjælpe – og er det ikke bedre at blande sig udenom? Nej er det korte svar.
Mange er usikre på, hvad de kan gøre, eller har en berøringsangst overfor at tage svære ting op med kolleger, venner eller familiemedlemmer.
– De fleste mennesker, der har det psykisk skidt, vil værdsætte at blive mødt med omsorg og interesse. Det svarer til, at hvis jeg nyser gentagne gange, så giver du mig et lommetørklæde. Du giver en hjælpende hånd, men behandler ikke.
Advarselssignaler – mistrivsel
Hvornår skal man yde psykisk førstehjælp – hvad er tegnene på, at en person har brug for det?
Læg mærke til forandringer. Hvis din kollega begynder at opføre sig anderledes, fx hilser på en anden måde, hvis humøret daler, den personlige hygiejne ikke er i top, hvis hun begår mange fejl, isolerer sig og melder fra til sociale arrangementer, så kan det være tegn på stress, depression eller angst.
Tager hul på snakken på en omsorgsfuld måde og fortæller, at du har lagt mærke til, at kollegaen fx trækker sig fra alt det sociale og er blevet meget indelukket. Eller udtrykker din bekymring overfor din ven, der drikker for meget – Jeg er bange for, at du ikke holder ti år ud i fremtiden, hvis du bliver ved med at være så tørstig.
Det handler om at være der og tage kontakt. Herefter skal du med respekt lytte, yde omsorg og informere om hjælp, samt dele din viden om professionel hjælp og andre muligheder for støtte. Hvordan du yder psykisk førstehjælp afhænger altid af selve situationen. Alle kan være psykiske førstehjælpere. Det handler ikke om at være ekspert udi psykiatrien. For du skal ikke behandle eller yde terapi – du skal hjælpe og støtte. Det handler om at turde gøre en forskel. Du kan godt risikere at blive mødt med vrede eller afvisning.
– Det skal du ikke frygte. For hvis personen bliver vred, har du nok ramt plet. Og du har helt sikkert sået et frø, uanset hvordan det bliver modtaget.
Der er altid håb
Ingen skal lade sig nøje med at have det dårligt og acceptere det som en normaltilstand. Nej, du kan faktisk godt få det bedre, uanset hvor håbløs situationen er.
– Vi vil få et bedre samfund, hvis vi alle sammen tager et medansvar for hinandens trivsel og udviser akut medmenneskelighed, når det er nødvendigt. Det er nemlig, hvad psykisk førstehjælp handler om. At udvise medmenneskelighed akut. At gøre noget.
5 trin til at yde psykisk førstehjælp
- Tag kontakt til personen og fortæl, at du er bekymret over hendes adfærd, f.eks. at hun er blevet indadvendt og isolerer sig, at hun drikker for meget alkohol, eller hvad det måtte være. Tal i ”jeg-sætninger” og tal om hendes adfærd og ikke om hendes person.
- Respektér hende og lyt opmærksomt og med empati. Lad være med at komme med opmuntringer som ”op med humøret”. Lad være med at afbryde og spørg ind til det, hun fortæller.
- Yd omsorg og informér. Vær vedholdende i din kontakt, giv ikke op, selv om du måske ikke får noget igen. Hjælp f.eks. med praktiske ting.
- Tal om muligheden for professionel hjælp f.eks. Psykolog-erne.
- Snak om andre muligheder for støtte, f.eks. venner, familie eller en støttegruppe. Mange mennesker i krise har glæde af at mødes med andre, der har samme problemer med f.eks. depression.